OK23 optaktsmøde Holstebro

OK23 optaktsmøde i Holstebro. Foto: Jens Bach

Nu er det op til medlemmerne

OK23-forhandlingerne er slut, og aftalerne er nu sendt til afstemning blandt medlemmerne. Resultatet af urafstemningen offentliggøres den 12. april.

Skrevet af
Allan Petersen

Overenskomstforhandlingerne er nu slut. For omkring 98 procent af lønmodtagerne lykkedes det for deres organisationer at nå en aftale med arbejdsgiverne. Forligsmand Jan Reckendorff har på den baggrund sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) udarbejdet et samlet mæglingsforslag, der nu er sendt til afstemning – og hvor også en overenskomstfornyelse for de sidste to procent indgår. 

Industriens overenskomster, som er gennembrudsforliget på det private område, blev indgået søndag den 19. februar.

Nu er det op til de 230.000 medlemmer på industriområdet at tage stilling til, om de vil stemme ja eller nej til overenskomstaftalerne med forbedringer på blandt andet løn, fritvalgskonto, uddannelse, barsel, lønforhandlinger, natarbejde og meget mere.

Her har du links til afstemningen i dit forbund:


Logo 3F

3F










 

Omkring 600.000 lønmodtagere er omfattet af overenskomstfornyelserne.

Resultatet af afstemningen bliver offentliggjort onsdag den 12. april.

Her har vi samlet nogle centrale spørgsmål og svar om overenskomstfornyelsen og afstemningen:

Hvad er et mæglingsforslag?

Mæglingsforslaget omfatter alle overenskomstforlig – både dem, der er indgået med forligsmandens hjælp og dem, der er indgået uden. Forslaget samler de områder op, hvor parterne helt har opgivet at blive enige.

Mæglingsforslaget bliver fremsat af forligsmanden og med inddragelse af hovedorganisationerne Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Mæglingsforslaget sendes til urafstemning på arbejdsgiver- og lønmodtagerside.

Det er i princippet mæglingsforslaget, som man stemmer om, men i realiteten kigger man på den overenskomstaftale, der er indgået for det område, man selv er ansat på.

Hvorfor kæder man overenskomsterne sammen ved afstemningen?

Sammenkædning er en del af forligsmandsloven og har været kendt siden 1934.

Sammenkædning er et system, der på en solidarisk måde sikrer gode arbejdsforhold bredt i det danske samfund.

Sammenkædning sikrer, at alle kommer i mål med en løsning om, at afstemningsresultatet har alle lønmodtagerne med sig, og at eventuelle konflikter ikke bliver isoleret til mindre områder.

Hvordan foregår afstemningen?

Afstemningen foregår over nogle uger, efter at forligsmanden har fremsat sit mæglingsforslag. Det enkelte forbund afgør selv, hvordan afstemningen skal foregå. Resultatet for alle skal dog følge den deadline, som forligsmanden har sat.

Hvis mere end 40 procent af de stemmeberettigede medlemmer har deltaget, gælder almindeligt flertal. Er deltagelsen under 40 procent, skal mindst 25 procent af alle stemmeberettigede sætte kryds ved “nej” for at forkaste mæglingsforslaget. Denne grænse skal forhindre, at et lille antal medlemmer kan sende Danmark ud i en storkonflikt.