Ferie og fritid

Ferie

Det kan føles som en selvfølge, at vi har fem ugers ferie om året, og at vi får udbetalt en feriegodtgørelse. Sådan har det ikke altid været. Efter flere års pres fra fagforeningerne blev ferie indført i overenskomsterne første gang i 1920 med tre dage om året uden løn. Siden har overenskomstforhandlingerne givet flere og flere dage, så vi i dag er oppe på fem uger om året, hvilket også er blevet til lov.

Det er i øvrigt sikret, at der efter nærmere bestemmelser skal gives erstatningsferie, hvis du er syg under din ferie.

Læs de grundlæggende bestemmelser i Industriens Overenskomst § 40 og i Industriens Funktionæroverenskomst § 12 stk. 1-10.

Feriefridage og andre fridage

Ud over de fem ugers ferie har du med din overenskomst ret til yderligere fem feriefridage hvert ferieår. De ekstra feriefridage blev indført i industriens overenskomster i 2000.

Hvis du vælger ikke at holde dine feriefridage, kan du sælge dem til din fritvalgskonto. Så sparer du i stedet penge op på din fritvalgskonto. Feriefridagene er 0,5 procent af den ferieberettigede løn pr. fravalgt feriefridag. Fravælger du alle feriefridage, kan det derfor give dig op til 2,5 procent ekstra på din fritvalgskonto. Det kan du bruge til andre formål.

Hvis du nærmer dig pensionsalderen, kan du også spare feriefridage op, som du kan bruge af som seniorfridage i de sidste fem år før din forventede pensionering.

Andre fridage med løn er 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag). Derudover er der de almindelige helligdage. Har du børn under 14 år, kan du desuden holde to børneomsorgsdage pr. ferieår eventuelt ved brug af midler fra din fritvalgskonto.

Læs de grundlæggende bestemmelser i Industriens Overenskomst § 18 og i Industriens Funktionæroverenskomst § 12 stk. 11 og 12.

Seniorfridage

Når der er fem år til folkepensionsalderen, kan seniorer få nedsat arbejdstiden. Det kan være kortere arbejdsdage, færre timer om ugen, fri i sammenhængende perioder eller andet. Hvor meget tid, man vil bruge, skal aftales med virksomheden.

Seniorordningerne er kommet ind i overenskomsterne for at give ældre medarbejdere mulighed for at trappe arbejdslivet ned – men uden at gå ned i løn.

Finansieringen af den nedsatte arbejdstid kan ske med fritvalgskontoen eller med pensionsmidlerne.

Læs de grundlæggende bestemmelser i Industriens Overenskomst § 25 stk. 9 og i Industriens Funktionæroverenskomst § 4 stk. 8.

Arbejdstid

Din arbejdstid er bestemt af overenskomsten. Det betyder, at en normal arbejdsuge er på 37 timer.
I Industriens Overenskomst kan arbejdstiden blive reduceret til 34 timer om ugen ved visse former for skifteholdsarbejde. 

Industriens overenskomster indeholder en række bestemmelser, som sikrer din og dine kollegers indflydelse på arbejdstiden, så du bedst muligt kan få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen.
Der kan forekomme overarbejde, som betyder, at du måske arbejder længere tid i nogle perioder. Som udgangspunkt skal overarbejde afspadseres som hele fridage, og du skal have tillæg for overarbejde.

Normalt laves lokale aftaler om overarbejde i den enkelte virksomhed. I helt særlige tilfælde – og efter særligt skrappe regler – kan din virksomhed varsle systematisk overarbejde, hvis I ikke har kunnet opnå enighed om en aftale.

På mange virksomheder er der mulighed for flekstid, så du selv kan være med til at tilrettelægge din arbejdstid.

Læs de grundlæggende bestemmelser i Industriens Overenskomst §§ 9-17 og i Industriens Funktionæroverenskomst §§ 9-11.

Bemærk herudover, at der er særlige regler for ude- og rejsearbejde – se herom i Industriens Overenskomsts § 19 og § 20 samt Industriens Funktionæroverenskomsts § 9 stk. 4.