Nej, fritvalgskontoen skal ikke modregnes

Fritvalgskontoen stiger med tre procent, så den nu kommer op på syv procent. Det er en del af OK20-forliget i industrien.

Arbejdsgiveren skal dermed betale flere penge til medarbejderne. Udgiften til fritvalgskontoen er selvfølgelig noget, han kigger på, når der skal forhandles løn. Han ser også på andre personaleomkostninger. Sådan var det dengang, direktøren gik med høj hat og røg cigar. Og sådan er det i dag, hvor han går i cowboybukser og poloshirt.

OK20-forliget har ikke givet arbejdsgiverne et nyt værktøj, hvor de kan starte en lønforhandling med et minus.

Den nye formulering ændrer ikke et komma – eller decimal

Eller med andre ord: Fritvalgskontoen skal ikke modregnes.

I OK20-forliget er der en række nye bestemmelser, som skal skrives ind i overenskomsterne, hvis de bliver vedtaget. Det gælder forhøjelsen på de tre gange en procent på fritvalgskontoen, og det gælder de to nye rettigheder, der kan udløse betaling fra kontoen.

I teksten fra protokollatet fremgår det, at ”Overenskomstparterne finder det naturligt, at man medregner eksempelvis de lønstigninger, der følger af eventuelle stigninger i Fritvalgs Lønkontoen, i forbindelse med den individuelle lønvurdering."

Ændrer ikke et decimal

Det er der jo ikke noget nyt i.”

Sådan siger tillidsrepræsentant Tomas Strangholt og uddyber:

”Jeg har forhandlet lokalaftale i ’17, ’18 og ’19, og alle tre gange har jeg fået at vide, at de regner fritvalgskontoen med, da den jo er en udgift. Arbejdsgiverne starter altid lavt og fortæller om, hvor skidt det ser ud og om alle de ting, der koster penge – også fritvalgskontoen. Og på vores side fortæller vi om bedre produktivitet, højere indtjening og dygtigere medarbejdere. Så finder vi frem til en god aftale. Det er lykkedes alle gange. Den nye formulering ændrer ikke et komma – eller decimal – ved det.”

Nana Wesley Hansen, lektor ved FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) på Københavns Universitet, er enig i, at fritvalgskontoen allerede er en beregnelig lønomkostning:

”Det, man har aftalt nu, betyder, at har man allerede fået én procent på fritvalgskontoen, så bliver det regnet med som en del af den samlede løn. For virksomhederne er fritvalgskontoen en reel og allerede beregnelig lønomkostning, konstaterer Nana Wesley Hansen.

For industriens overenskomster gælder det stadig, at der er et minimallønsystem. Det vil sige, at lønnen forhandles lokalt. For halvandets års tid siden løftede CO-industris formand Claus Jensen og næstformand Mads Andersen pegefingeren og mindede om, at systemet skal respekteres.

Om det er den opsang, som har hjulpet, er ikke til at sige, men i hvert fald har lønniveauet flyttet mere på sig siden.

Det skyldes selvfølgelig også de dygtige tillidsrepræsentanter, som er gode til at forhandle løn. De ved godt, hvad de og kollegerne er værd, og hvordan virksomheden klarer sig. Derfor ved de også, hvilken lønforhøjelse de skal have med til kollegerne, når de kommer ud fra forhandlingsbordet.

Stort medlemsønske

På virksomheder, hvor det er svært at få vredet en ekstra krone ud af arbejdsgiveren, hilser mange fritvalgskontoen meget velkomment alene af den grund, at den sikrer dem ekstra penge hvert år.

Lektor Nana Wesley Hansen mener, at fritvalgskontoen kommer dem til gode, som har svært ved at løfte deres løn:

”De lønmodtagere, der er stor efterspørgsel på, skal nok klare sig, og vil stadig kunne hente højere lønninger hjem ved decentrale forhandlinger.” 

Fritvalgskontoen har to elementer i sig: De penge, som arbejdsgiveren skal betale ind til kontoen, og de muligheder man som ansat har for at bruge kontoen. 

De har fået indfriet, at der er kommet mere økonomi i. Man får mere valgfrihed som lønmodtager

Forhøjelsen af fritvalgskontoen har – uanset baggrunden – været et kæmpe ønske hos rigtigt mange medlemmer af de forbund, der har forhandlet industriens overenskomster. Det bliver nu indfriet – endda med nye rettigheder til at bruge pengene – nemlig til at kunne holde en barns anden hele sygedag, og hvis man har brug for at tage med sit barn til lægen.

Som Nana Wesley Hansen, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker på Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier på Københavns Universitet, også konstaterer i A4 Arbejdsliv, er det et højt og markant ønske, der er blevet indfriet. Til A4 Arbejdsliv siger hun blandt andet:

”Fritvalgs Lønkontoen er fra 2007, men der kom først for alvor økonomi i den i 2017, og derfor har der også været ret stor interesse i den fra en bred gruppe lønmodtagere denne gang. De har fået indfriet, at der er kommet mere økonomi i. Man får mere valgfrihed som lønmodtager.”