Hvad kan et nej til OK23 betyde?

600.000 ansatte på det private arbejdsmarked skal have nye overenskomster, og snart er det tid til, at medlemmerne skal stemme om de OK23-aftaler, som deres forhandlere har indgået, og som er samlet i forligsmandens mæglingsforslag. Mæglingsforslaget omfatter alle de aftaler, der er indgået mellem de forskellige overenskomstparter som for eksempel CO-industri og Dansk Industri. Desuden er de få områder, hvor man ikke selv har kunnet forhandle sig frem til et resultat, omfattet.

Det er det samlede afstemningsresultat, der afgør, om det bliver et ja eller et nej til de nye overenskomster. Stemmer flertallet ja, får medlemmerne deres nye overenskomst pr. 1. marts. Stemmer de nej, kan landet blive ramt af en storkonflikt. Sker det, vil arbejdsmarkedets parter i først omgange forsøge at finde en løsning sammen. Men i praksis bliver der nok ikke tale om ’en ommer’, fordi regeringen formentlig hurtigt vil gribe ind for at forhindre, at hele landet går i stå.

”Hvis der udbryder en storkonflikt, er det sandsynligt, at den vil blive afsluttet ved et lovindgreb. Regeringen vil formentlig efter ret kort tid gribe ind og sige, at det her er ikke holdbart for samfundet, så nu laver vi et lovindgreb, så hjulene kan komme i gang igen,” forklarer arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet.

Sådan et lovindgreb vil typisk tage udgangspunkt i de overenskomstaftaler - samlet i Forligsmandens mæglingsforslag - som medlemmerne netop har stemt om. Der kan også ske mindre justeringer, alt afhængig af hvad man vil kunne opnå politisk flertal for i Folketinget.

Store økonomiske konsekvenser

Ved storkonflikt skal de ansatte på virksomhederne enten i strejke eller bliver lockoutet, altså sendt hjem af deres virksomhed. Begge dele sker uden løn, men der kan være mulighed for konfliktunderstøttelse. Det svarer ofte til dagpengeniveau, og det er en stor udgift for fagforbundene. Virksomhedernes produktion går ned, og det vil kunne mærkes i samfundet på forsyning af varer i butikkerne, benzin, busser og tog, håndværk, værksteder og meget mere.

”En storkonflikt er meget omkostningsfuld for alle, og den har samfundsøkonomiske konsekvenser også på lang sigt. For eksempel for danske virksomheder på det internationale marked. De kan miste ordrer, og deres kunder kan finde andre leverandører og ikke vende tilbage igen,” siger Nana Wesley Hansen og forklarer:

”Konflikten er den yderste konsekvens i den danske aftalemodel og en kæmpe motivationsfaktor for alle parter til at få landet en aftale. Og at lande aftaler er samtidig den måde, man får skabt forbedringer for lønmodtagerne og i et vist omfang også for arbejdsgiverne. Her får man tilpasset sig de aktuelle behov, også selv om man ikke får det hele med hver gang.”

God økonomi og mange elementer med

Arbejdsmarkedsforskeren bider mærke i, at der er en god økonomi i OK23 sammen med en række andre forbedringer:

”Den store joker lige nu er inflationen. Men der er altså en ret god økonomi i det her forlig. Og der er overraskende mange andre elementer med, ud over økonomien. Der er sket noget på de forskellige områder, og som medlem er der god grund til at gå ind og se på, hvad der er aftalt på ens eget område og så forholde sig til det, når man skal stemme,” siger Nana Wesley Hansen.

Der er også god grund til at forvente en høje stemmeprocent ved urafstemningen om OK23 på baggrund af pæne afstemningsprocenter i 2017 og 2020, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Konflikter stoppet ved lov

Ved de to storkonflikter, vi har haft i nyere tid, nemlig i 1985 og i 1998 greb regeringen ind og stoppede med et flertal i Folketinget konflikterne ved lov.

I 1998 var 450.000 mennesker omfattet af konflikten, indtil regeringen greb ind efter 11 dage. Resultatet af lovindgrebet lå meget tæt op ad de aftaler, som arbejdsmarkedets parter selv havde fundet frem til i de overenskomstaftaler, som de havde indgået, og som var samlet i et mæglingsforslag ligesom ved denne overenskomstfornyelse.

Denne gang omfatter overenskomsterne 600.000 lønmodtagere. For 98 procent af lønmodtagerne blev parterne enige om et forlig om nye overenskomster. De 600.000 er ansat på forskellige dele af det private arbejdsmarked, som derfor bliver sat mere eller mindre i stå.