Processen - få overblik over OK-forløbet
Hele forløbet omkring en overenskomstfornyelse tager et års tid. Og processen begynder og slutter hos medlemmerne. Her kan du få et overblik over de forskellige faser.
Forår 2022
Medlemmerne landet over drøftede og indsendte forslag fra arbejdspladser og lokale fagforeninger.
16. september 2022
Sidste mulighed for de ni medlemsforbund i CO-industri til at indsende deres samlede forslag.
2. november 2022
CO-industris formand og næstformand påbegyndte landsturné for at møde tillidsrepræsentanter på otte optaktsmøder.
4. januar 2023
Forhandlingerne i 2023 gik i gang.
19. februar 2023
CO-industri og DI indgik forlig om nye toårige overenskomster.
Februar-marts 2023
De øvrige overenskomstområder forhandlede.
25. marts 2023
Forligsmanden samlede overenskomstforligene i et mæglingsforslag, som blev sendt til urafstemning hos medlemmerne.
12. april 2023
Resultatet af urafstemningen blev offentliggjort.
Før forhandlingerne
En overenskomstforhandling begynder faktisk, allerede et år før forhandlingerne for alvor går i gang. Det er nemlig medlemmerne af de enkelte fagforbund, som beslutter, hvad der skal bæres med ind i forhandlingslokalerne på Rådhuspladsen i København hos Dansk Industri.
Du har måske allerede drøftet ønsker og forslag med dine kolleger. Det kan også være, at du har deltaget i en generalforsamling eller et temamøde i din lokale fagforening, hvor I har lagt jer fast på nogle forslag, som er sendt videre til jeres forbund.
Til sidst samles forslagene hos CO-industri.
Til OK23-forhandlingerne havde de 230.000 medlemmer af CO-industris medlemsforbund sendt 548 forslag ind, og de kommer godt rundt i de to industrioverenskomster for henholdsvis timelønnede og funktionærer.
De mange forslag blev i løbet af efteråret sorteret i temaer og efter behov var en række temaudvalg hos CO-industri i arbejde. Temaudvalgene består af faglige eksperter fra de ni medlemsforbund og CO-industri.
Det er naturligvis ikke alle de mange hundrede forslag, der kan blive plads til i en enkelt overenskomstfornyelse. Derfor gælder det om at inddele dem i nogle temaer for at få dækket så mange som muligt. Nogle forslag vil måske også være meget dyre at få gennemført på én gang, og så kan man overveje at starte i det små og bygge mere på ved efterfølgende forhandlinger.
Formændene i de forskellige forbund er jævnligt ude og møde medlemmer og tillidsrepræsentanter. På den måde sikres det, at stemmerne fra arbejdspladserne høres. Det gælder også for CO-industris formand Claus Jensen og næstformand Mads Andersen, som begge selv har en fortid som tillidsrepræsentanter på industriarbejdspladser for kolleger i henholdsvis Dansk Metal og 3F. For at sikre sig, at de har de sidste input fra arbejdspladserne, tager formanden og næstformanden landet rundt og møder i hundredvis af tillidsrepræsentanter på otte optaktsmøder for at drøfte de indsendte forslag.
Medlemmerne og tillidsrepræsentanterne er derfor på sin vis med i kulissen, når Claus Jensen og Mads Andersen sætter sig til forhandlingsbordet.
Under forhandlingerne
Når de fire topforhandlere sætter sig over for hinanden i Industriens Hus, ligger der et kæmpe forarbejde, som har strakt sig over mange måneder. Medlemmerne har drøftet ønsker til overenskomsterne. Forslagene er blevet samlet, og CO-industris forhandlingsudvalg, som består af topfolk fra de ni medlemsforbund, har været inddraget. Alt ligger derfor klar til, at forhandlingerne kan begynde.
Når de egentlige forhandlinger går i gang (i 2023 blev der holdt et opstartspressemøde den 4. januar) mødes CO-industris formand Claus Jensen og næstformand Mads Andersen med Dansk Industris administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen og viceadministrerende direktør Kim Graugaard. Forinden har de aftalt en køreplan for forhandlingerne. Det konkrete forhandlingsforløb bestemmer hvor mange gange de mødes og hvor længe. Sikkert er det i hvert fald, at man ikke ser og hører meget til dem. Forhandlingerne foregår bag lukkede døre, og der slipper ikke noget ud undervejs. Det er forhandlernes erfaring, at det i sidste ende giver det bedste resultat, når medierne ikke kan bringe brudstykker og halve historier videre fra de lukkede forhandlingslokaler.
Når de fire topforhandlere er nået så langt, at de tror på et snarligt forlig, indkalder de deres forhandlingsudvalg. Ved de seneste forhandlinger er forhandlerne mødtes i en weekend i februar i et forsøg på at nå et forlig. Det foregår som regel over mange timer, hvor der bliver forhandlet, regnet og analyseret af de fire topforhandlere, men også af deres store bagland af eksperter på de forskellige områder af overenskomsterne. Samtidig bliver forhandlingsudvalget, som også er til stede i Industriens Hus, løbende orienteret.
Hvis alt går vel, indgår parterne et forlig om fornyelse af overenskomsterne. Det skriver de under på, og herefter bliver alle relevante aktører orienteret. Medierne bliver også indkaldt til et pressemøde, hvor resultatet bliver præsenteret.
Efter forhandlingerne
Når CO-industri og Dansk Industri har indgået forliget, går de to organisationer tilbage til deres baglande for at bede om opbakning til aftalen. Hvis den kommer på plads, begynder de øvrige overenskomstområder deres forhandlinger.
Det er industriens overenskomster, som lægger linjen og rammen for de øvrige områder, fordi industrien er et meget stort eksporterhverv og derfor har afgørende indflydelse på dansk økonomi. De øvrige overenskomstområder kopierer og tilpasser derfor ofte mange af elementerne fra industriens overenskomster, men der bliver også indgået aftaler om andre elementer, som passer til de andre specifikke områder. Der er også forskel på, om en overenskomst er baseret på minimalløn, hvor lønnen aftales lokalt på virksomhederne, eller en normalløn, hvor lønnen aftales ved de centrale forhandlinger.
Det er ikke altid, at parterne på alle de mange forskellige områder kan blive enige om et overenskomstforlig. Så overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen. I sidste ende kan forligsmanden vælge at kæde alle overenskomsterne sammen i et samlet mæglingsforslag. Her kan enkeltområder, hvor der ikke er opnået enighed, blive samlet op og alligevel få en aftale hjem, som lægger sig op ad de andre overenskomstforlig.
Når forhandlingerne er afsluttet, træder medlemsdemokratiet igen i kraft. Så får medlemmerne af de fagforbund, som står bag overenskomsterne, dem til afstemning – en såkaldt urafstemning.
Medlemmerne får sendt stemmemateriale ud med en orientering om, hvad deres nye overenskomst indeholder. Mange forbund og deres lokalafdelinger tilbyder også orienteringsmøder, ligesom mange tillidsrepræsentanter sætter deres kolleger ind i aftalerne.
Hvis det bliver et ja til overenskomsterne, træder de i kraft fra den 1. marts. Et nej udløser en konflikt. I nyere tid er det meget sjældent, at der udbryder storkonflikt i Danmark. De seneste to gange var i 1985 og 1998.