Forsker: Et nej vil være et ja til konflikt

Nu stemmer medlemmerne af 3F, Dansk Metal, HK og alle de øvrige fagforeninger om OK20. Der er to muligheder: Ja eller nej.

Stemmer du ja, får du din nye overenskomst med virkning fra den 1. marts i år.

Stemmer du nej, bliver Danmark ramt af en storkonflikt.

”Der er ikke noget med, at man tager en ”ommer” og sætter sig til forhandlingsbordet igen, mens virksomhederne bare kører videre som normalt. Et nej er lig med storkonflikt, og den kommer fem dage efter, at afstemningen om overenskomsterne er slut – det vil sige den 21. april i år”, siger arbejdsmarkedsforskeren Nana Wesley Hansen fra FAOS på Københavns Universitet.

 

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En storkonflikt indebærer, at de ansatte på virksomhederne enten skal i strejke, eller at de bliver sendt hjem af deres virksomhed – også kaldet lockout. Begge dele sker uden løn, men der kan være adgang til konfliktunderstøttelse, som ofte svarer til dagpengeniveau.

Det er meget sjældent, at Danmark bliver ramt af en storkonflikt, hvor arbejdspladserne går i stå med strejker og lockout. I løbet af de seneste 35 år er det kun sket to gange på det private arbejdsmarked, nemlig i 1985 og senest i 1998. 

Det er der et par gode grunde til, fremhæver arbejdsmarkedsforskeren Nana Wesley Hansen fra FAOS.

”For det første er det selvfølgelig udtryk for, at medlemmerne af fagforbundene gerne vil have de forbedringer, som ligger i overenskomsterne og derfor stemmer ja. For det andet er en storkonflikt dyr. Den er virkelig omkostningsfuld, og det skal den også være. Det er meningen med aftalemodellen", siger Nana Wesley Hansen og uddyber:

”Det koster for lønmodtagerne, det koster for arbejdsgiverne, og det koster for samfundet. Når man udløser noget, der er så omkostningsfuldt, skal der også være noget på spil. Og her ved OK20 er det måske svært at se en sag, der er stor nok for tilpas mange lønmodtagere til så stor en konflikt”.

 

KONFLIKTER STOPPET VED LOV

Ved storkonflikterne i 1985 og i 1998 greb regeringen ind og stoppede med et flertal i Folketinget konflikterne ved lov.

I 1998 var 450.000 mennesker omfattet af strejken, indtil regeringen greb ind efter 11 dage. Resultatet af lovindgrebet lå meget tæt op ad de aftaler, som arbejdsmarkedets parter selv havde fundet frem til i de overenskomstaftaler, som de havde indgået, og som var samlet i et mæglingsforslag ligesom ved denne overenskomstfornyelse.

Denne gang omfatter overenskomsterne 600.000 lønmodtagere. For 93 procent af lønmodtagerne blev parterne enige om et forlig om nye overenskomster. De 600.000 er ansat i forskellige dele af det private arbejdsmarked, som derfor bliver sat mere eller mindre i stå. Det kommer til at kunne mærkes i forhold til forsyning af varer i butikkerne, benzin, håndværk, værksteder og meget mere.