Processen - få overblik over OK-forløbet

En overenskomstforhandling begynder faktisk, allerede et år før forhandlingerne for alvor går i gang. Det er nemlig medlemmerne af de enkelte fagforbund, som beslutter, hvad der skal bæres med ind i forhandlingslokalerne på Rådhuspladsen i København hos Dansk Industri.

Du har måske allerede drøftet ønsker og forslag med dine kolleger. Det kan også være, at du har deltaget i en generalforsamling eller et temamøde i din lokale fagforening, hvor I har lagt jer fast på nogle forslag, som er sendt videre til jeres forbund.

Til sidst samles forslagene hos CO-industri.

Til OK23-forhandlingerne havde de 230.000 medlemmer af CO-industris medlemsforbund sendt 548 forslag ind, og de kommer godt rundt i de to industrioverenskomster for henholdsvis timelønnede og funktionærer.

De mange forslag blev i løbet af efteråret sorteret i temaer og efter behov var en række temaudvalg hos CO-industri i arbejde. Temaudvalgene består af faglige eksperter fra de ni medlemsforbund og CO-industri. 

Det er naturligvis ikke alle de mange hundrede forslag, der kan blive plads til i en enkelt overenskomstfornyelse. Derfor gælder det om at inddele dem i nogle temaer for at få dækket så mange som muligt. Nogle forslag vil måske også være meget dyre at få gennemført på én gang, og så kan man overveje at starte i det små og bygge mere på ved efterfølgende forhandlinger.

Formændene i de forskellige forbund er jævnligt ude og møde medlemmer og tillidsrepræsentanter. På den måde sikres det, at stemmerne fra arbejdspladserne høres. Det gælder også for CO-industris formand Claus Jensen og næstformand Mads Andersen, som begge selv har en fortid som tillidsrepræsentanter på industriarbejdspladser for kolleger i henholdsvis Dansk Metal og 3F. For at sikre sig, at de har de sidste input fra arbejdspladserne, tager formanden og næstformanden landet rundt og møder i hundredvis af tillidsrepræsentanter på otte optaktsmøder for at drøfte de indsendte forslag.

Medlemmerne og tillidsrepræsentanterne er derfor på sin vis med i kulissen, når Claus Jensen og Mads Andersen sætter sig til forhandlingsbordet.

Når CO-industri og Dansk Industri har indgået forliget, går de to organisationer tilbage til deres baglande for at bede om opbakning til aftalen. Hvis den kommer på plads, begynder de øvrige overenskomstområder deres forhandlinger.

Det er industriens overenskomster, som lægger linjen og rammen for de øvrige områder, fordi industrien er et meget stort eksporterhverv og derfor har afgørende indflydelse på dansk økonomi. De øvrige overenskomstområder kopierer og tilpasser derfor ofte mange af elementerne fra industriens overenskomster, men der bliver også indgået aftaler om andre elementer, som passer til de andre specifikke områder. Der er også forskel på, om en overenskomst er baseret på minimalløn, hvor lønnen aftales lokalt på virksomhederne, eller en normalløn, hvor lønnen aftales ved de centrale forhandlinger.

Det er ikke altid, at parterne på alle de mange forskellige områder kan blive enige om et overenskomstforlig. Så overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen. I sidste ende kan forligsmanden vælge at kæde alle overenskomsterne sammen i et samlet mæglingsforslag. Her kan enkeltområder, hvor der ikke er opnået enighed, blive samlet op og alligevel få en aftale hjem, som lægger sig op ad de andre overenskomstforlig.

Når forhandlingerne er afsluttet, træder medlemsdemokratiet igen i kraft. Så får medlemmerne af de fagforbund, som står bag overenskomsterne, dem til afstemning – en såkaldt urafstemning.

Medlemmerne får sendt stemmemateriale ud med en orientering om, hvad deres nye overenskomst indeholder. Mange forbund og deres lokalafdelinger tilbyder også orienteringsmøder, ligesom mange tillidsrepræsentanter sætter deres kolleger ind i aftalerne.

Hvis det bliver et ja til overenskomsterne, træder de i kraft fra den 1. marts. Et nej udløser en konflikt. I nyere tid er det meget sjældent, at der udbryder storkonflikt i Danmark. De seneste to gange var i 1985 og 1998.